Rejsegilde i Chile

‘Tijerales’ er et chilensk rejsegilde. Altså en fejring i forbindelse med opførelsen af et nyt hus, hvor man samler håndværkere og bygherre for at fejre at tagkonstruktionen er opført, og huset nu snart er færdigt. I Danmark kender vi fænomenet med de røde pølser, en kasse øl osv, men i Chile har man tradition for at gøre lidt mere ud af festlighederne. Rejsegildet er en fest.

Festen består grundlæggende i masser af friskslagtet kød, en stor grill, rigeligt med drikkevarer og så en særdeles blandet gruppe af mennesker. Det er bygherren der er vært og sørger for forplejningen – og det forventes ikke at mangle det mindste.

Mens lammestegen snurrer på grillen og flasker åbnes, begynder samtalerne mellem folk – og her begynder det at blive interessant. For selv om fejringen egentlig er en sag mellem bygherre og håndværkere, så har man den tradition i Chile, at bygherren også inviterer venner, familie og naboer med. Det kan sagtens være advokater, skolelærere eller bankfolk, der nu skal til at socialisere med de lokale håndværkere og arbejdsmænd.

 

Fra hammer og søm – til glastage og ovenlyskupler

Det er sådan, at chilenske håndværkere er ikke ligefrem de mest højtuddannede. Håndværk er ikke noget man lærer på tekniske skoler, men noget der går i arv fra generation til generation. Specielt ude i de chilenske landområder, er håndværk groft arbejde der udføres med hænderne og af arbejdsmænd der fungerer som daglejere. De beskæftiger sig ikke med moderne sager som glastage eller ovenlyskupler, de arbejder med hammer, søm og fukssvans – ligesom man altid har gjort – og de kan lide det på den måde. Chilenske håndværkere har også ry for at have et imponerende ordforråd af bandeord, og i øvrigt være mere end almindeligt glade for en lille en til halsen.

Så når en blandet gruppe af mennesker fra så forskellige sociale lag forenes til fest , så kan der ske ting og sager. Når maden fortæres og glas bliver tømt, så begynder de gode historier at strømme, vittigheder udveksles og modsætninger mødes. En pensioneret arkitekt kan fortælle arbejderne om moderne glastage – mens de samme arbejdere kan fortælle bankassistenten hvordan hun skal holde på en hammer., på en måde der giver hende røde kinder. Der grines, hygges og integreres på en måde man sjældent ser. Fordomme bliver gjort til skamme, venskaber etableres, og den nye bygning får sin fortjente fest.

Mens moderne europæiske virksomheder, som fx Vitral , faktisk arbejder med både glastage og ovenlyskupler, så fungerer det stadig lidt anderledes i landdistrikterne i Chile. Arbejdet skal nok blive udført på den ene eller den anden måde, det kræver bare håndværkerne er færdige med at feste og rent faktisk møder op mandag morgen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *